Velkommen til VSB's hjemmeside
Fliser i masteskurene.
Vi får nu lagt fliser i 1 meters bredde i midtergangen i de to masteskure.
Arbejdet vil blive påbegyndt i ugen, der begynder den 13. september.
Har du noget liggende i masteskurene, der kan være i vejen for arbejdets udførelse, bedes det venligst fjernet. Master, der ligger som de skal på reolerne, hindrer ikke arbejdets udførelse.
Niels
_____________________________________________________
E-Svajeren nr. 1 er gået i luften
Ja og sådan nogenlunde bogstaveligt, for E-Svajren ligger jo rent faktisk et eller andet sted ude i cyberspace og roder rundet inden du henter den ned via VSB’s hjemmeside på din computer. Her kan I medlemmer så læse om hvad der er sket siden sidst, stort og småt, sejlerhistorier fra andre medlemmer, hvad sker i nærmeste fremtid? etc. Det bliver spændende at se hvor mange der egentlig vil benytte sig af at læse E-Svajeren, eller om man blot finder historierne og informationerne andre steder på hjemmesiden, for det er jo fakta at stort set alt hvad der sættes i E-Svajeren kan du finde under de forskellige menuer på hjemmesiden.
At gøre Svajeren klar til elektronisk udgivelse har bestemt ikke været nogen nem opgave, i hvert fald ikke med de forhåndenværende programmer og it evner jeg er i besiddelse af, så jeg håber da det bliver taget godt imod. Hvis E-Svajeren skal have en blivende fremtid er det dog meget vigtigt at der bliver ved med at komme stof flydende, for uden stof intet blad. Bladet vil alt andet fremover blive på langt færre sider, da det jo ikke længere vil indeholde nogen former for annoncer, disse vil i fremtiden blive lagt andet sted på hjemmesiden.
Når og hvis I sender stof til E-Svajeren vil det for mig som redaktør være langt nemmere og mindre tidskrævende, hvis I sender ren tekst og billeder som selvstændige filer, altså ingen ”fancy” opsætning, da jeg alligevel ofte skal formatere jeres skriv for at bruge det. Klik her for at læse det første nr. af E-Svajeren.
Redaktøren
________________________________________________________
NB Har VSB din e-mailadresse? NB
Hvis ja, så læs noget andet, hvis nej, så fortsæt! Vi har besluttet at overgå til elektronisk udgave af Svajeren med virkning fra 2. halvår 2010. Hvis du ønsker at blive adviseret, når den elektroniske Svajer ’kommer på gaden’ og i øvrigt, hvis der er væsentligt nyt, der mister aktualitet ved at vente til næste Svajer, så giv din e-mailadresse til VSB’s medlemskartotek. Datatilsynets regler for, at VSB kan have og anvende medlemmers e-mailadresser, foreskriver, at anvendelsen skal tjene et i foreningens sammenhæng sagligt formål, at e-mailadresserne slettes, hvis medlemmet udtræder af VSB, eller selv ønsker den slettet, og at medlemmerne ikke må kunne se hinandens mail-adresser ved udsendelser. Ønsker du, at VSBs medlemskartotek også indeholder din e-mailadresse, bedes du sende en e-mail med følgende tekst til vsb@vsb.dk: Min e-mail adresse @yyy.zz kan optages i VSBs medlemskartotek,og anføre navn og adresse for sikker identifikation.
Niels
__________________________________________________________________